På denne hjemmeside kan du finde oplysninger om danske amatørradio repeatere og netværk.
Hjemmesiden er startet i januar 2016, og der vil løbende ske udvidelser og tilføjelser.
Ved at vælge en netværkstype i menuen herover kan du se hvordan de forskellige repeaternetværk er opbygget og fungerer.
Du kan læse ‘HISTORIEN‘ om de danske repeatere fra 1971 til nu, og se hvilke frekvenser de danske repeatere benytter.
Knappen ‘STARTHJÆLP‘ giver beskrivelse af forskellige radioer og vejledning i indskrivning af kaldesignal og ID.
Knappen ‘REPEATERUDVALGET‘ oplyser om repeaterfrekvenser, repeaterudvalgets arbejdsområde og historie.
Du kan læse videre herunder hvordan repeatere generelt er bygget op, eller du kan hoppe til afsnit længere nede på siden ved at klikke på link-linjerne herunder.
Repeater teknik.
Repeater blokdiagrammer.
Repeater pilottoner.
Repeater frekvenser.
Er der noget du savner viden om, som ikke findes her, eller du finder fejl på siderne, så mail til mig: OZ1LN.Lasse (at) gmail.com (erstat (at) med @)
Repeater teknik
En repeater er et hjælpemiddel, som øger rækkevidden for samtaler mellem radiostationer.
En amatørradio-repeater bliver som regel oprettet af en lokal gruppe radioamatører, som gerne vil hjælpe sig selv og andre til at kunne bruge bærbare og mobile anlæg over større afstande.
Under normale atmosfæriske forhold er rækkevidden for VHF- og UHF- båndene nemlig begrænset til 30-50 km, meget afhængigt af antennernes højde, og kan være helt ned til få kilometer, hvis man må nøjes med indendørs antenner, eller bruger mobile eller bærbare anlæg.
En repeater består af modtager, sender, styreenhed, antennefilter (duplexfilter) og strømforsyning.
Modtageren modtager radiosignaler på en fast programmeret frekvens (indgangsfrekvensen) og afleverer det modtagne til styreenheden.
Senderen udsender det derefter på en anden fast programmeret frekvens (udgangsfrekvensen).
Da repeateren skal række så langt som muligt skal den bruge antenner, som sidder højt og frit.
Man benytter derfor højhuse, siloer, skorstene eller høje master, anbragt på høje punkter i terrænet.
Der kan anvendes to antenner, en antenne til modtageren og en anden til senderen.
Selv om man bruger to antenner er selektive antennefiltre nødvendige for at undgå, at senderens signal kvæler modtageren.
Man anvender derfor helst et antennefilter (duplexfilter), som kobler den samme antenne til både modtager og sender.
Dette filter er en krævende enhed, idet det skal tillade modtageren at kunne høre de svage indgangssignaler uden at blive forstyrret af senderens kraftige udgangssignal.
Til top af siden.
———————————————————————————————————
Repeater blokdiagrammer
Herunder ses blokdiagrammer, som viser udviklingen fra den simpleste squelch-styrede repeater til avancerede netværkskoblede repeatere.
Til top af siden.
———————————————————————————————————
Pilot toner.
Når man skal åbne en analog repeater er der flere muligheder, afhængigt af hvad repeater-ejeren har bestemt.
Simplest er at repeateren åbner for genudsendelse af det modtagne signal, når den hører et signal, ligegyldigt hvad det er.
Dette kaldes squelch-styring eller bærebølge-styring.
Det er indlysende at der derved kan forekomme mange uønskede genudsendelser på grund af støj og tilfældig trafik på repeaterens indgangsfrekvens.
Bedre er det hvis åbning af en repeater kræver et toneopkald for at starte.
En standard opkaldstone er 1750 Hz i ca. et sekund.
Når repeateren således er åbnet genudsender den alt hvad den modtager.
Efter en periode uden signal på indgangsfrekvensen kræver repeateren igen et åbnings signal.
Hvis der er støj og forstyrrelser på indgangsfrekvensen kan repeateren blive holdt åben, indtil indgangsfrekvensen er tom.
Endnu bedre er det, hvis repeateren kun aktiveres, hvis det modtagne signal indeholder en pilottone, som passer til repeateren.
Derved sikres at repeateren ikke genudsender støj og uønsket trafik.
Hvis der er flere repeatere på samme frekvens kan brugeren således ved valg af den rette pilottone bestemme hvilken repeater han vil aktivere.
En pilottone er en tone med en meget lav frekvens, som udsendes under hele udsendelsen samtidig med talen.
Pilottonens lave frekvens høres ikke af brugerne, fordi repeater og brugerradio filtrerer den fra.
Pilottonefrekvenser ligger på standard-frekvenser mellem 67 Hz og 250 Hz, og der er indbygget pilottone udstyr i de allerfleste nyere amatørradioer.
Pilottonesystemet kaldes også for CTCSS (Continuos Tone-Coded Squelch System) eller Channel Guard.
En del repeatere udsender også en pilottone, og det kan bruges til at undgå forstyrrelser hos brugerne, når repeateren ikke sender.
Dette kaldes for tone-squelch og betyder at radioen først åbner for lyden, når det modtagne signal har den rigtige pilottone med.
Danmark er delt op i områder med forskellige pilottone frekvenser, se nedenstående kort.
Til top af siden.
———————————————————————————————————
Repeater frekvenser
Oplysninger om hvilke frekvenser og pilottoner de danske repeatere anvender kan ses her: ->KLIK<-(åbner i et nyt vindue)
I Danmark er valgt et repeaterudvalg som har til opgave at anbefale frekvenser til repeatere, således at frekvenserne udnyttes bedst muligt og med så få forstyrrelser som muligt. (se om repeaterudvalget ved at vælge menupunkt ‘Repeaterudvalget’ i hovedmenuen øverst på denne side.)
I ‘gamle dage’, dengang alle repeatere brugte FM analog modulation, blev repeaterne placeret på frekvenser som er delelige med 25 kHz (x00, x25, x50 og x75)
Da de første digitale D-Star repeatere kom til Danmark i 2009 blev disse placeret i mellemrummene mellem de eksisterende FM analog repeatere.
Der blev ret hurtigt frigivet et specielt frekvensområde til D-Star (434.5125 til 434.5875 MHz) og nye D-Star repeatere kom til at ligge der.
Da de første DMR repeatere i Danmark i 2014 skulle have anvist frekvens blev det igen i mellemrummene mellem de analoge.
I 2015 begyndte DMRplus repeaterne også at komme, og de blev også proppet ind i mellemrummene mellem de analoge.
Metoden med at lægge analoge og digitale repeatere skiftevis viste sig at være en dårlig ide, fordi mange analoge brugerradioer ikke er selektive nok til at udelukke en repeater på en 12.5 kHz nabokanal.
Dette gav anledning til en del utilfredshed blandt brugerne af de analoge repeatere.
Repeaterudvalget besluttede derfor på et udvalgsmøde i Fredericia den 8. november 2015 at lave en ny plan.
Repeaterudvalgets overordnede plan kan ses herunder:
Planen blev godt modtaget af repeatergrupperne, og i løbet af få måneder havde de fleste repeatere skiftet frekvens efter denne plan.
Til top af siden.
———————————————————————————————————